Nyt økonomiprojekt indtager 8. klasse i Esbjerg: Fyrtårnet tester, hvor meget esbjergensere ved om privatøkonomi

Tre skoler i Esbjerg Kommune er for nyligt kommet på kortet over deltagere i PwC’s projekt Ung Privatøkonomi. De unge ved nu en masse om budget, statistik, procentregning, opsparing, lån og personligt lederskab – men ved de mere end den gængse esbjergenser? Det har Fyrtårnet undersøgt.

Af Laura Kruse Hansen

Er kviklån en god ide? Hvad er fogedretten? Hvad er en forskudsopgørelse?

14-årige ottende klasser er i de seneste to uger blevet klædt på til at undgå RKI – altså det danske register over dårlige betalere. Det sker på et initiativ af revisionsfirmaet PwC, der har sat sig for at undervise unge i privatøkonomi.

Omkring 35.000 unge i alderen 18-30 år er i januar 2025 registreret med mindst én anmærkning i RKI. Det viser nye tal, der faktisk er de laveste i 10 år. Unge klarer sig godt, men der er grund til vedligeholdelse af denne evne, mener PwC, der gennem projekt Ung Privatøkonomi ønsker at give unge en bedre forståelse for økonomi og gældsproblemer.

https://video.dmjx.dk/media/Projekt+Ung+Privat%C3%B8konomi/0_xoyxa3v8

“Fogedretten?… Foder? NÅRH det er fodder til dyr!”