Konfirmationssæsonen er over os, og med det stiller flere tusinde af unge danskere sig selv spørgsmålet: Tror jeg egentlig på Gud? Det gælder også i Esbjerg Kommune, hvor sognepræst Christian Bogh deler sin erfaring med dette års konfirmander.
Af Johan Knudsen Moestrup
Juleaften, Advent, Kristi Himmelfart, Pinse og Påske. Kristne kender alle til højtiderne, hvor de for en stund kan lægge hverdagens aktiviteter i baggrunden og bruge tid med familie og venner. For nogle har de kristne højtider en større betydning, mens de for andre blot står som feriedage i kalenderen. Og netop konfirmationssæsonen er nu over os.
Her kan landets syvende, og få ottende, klasses elever bekræfte dåben, og dermed deres tro på Gud, ligesom nogle også vælger at modtage dåben for at kunne blive konfirmeret. Konfirmationsspørgsmålet kan ses i mange aspekter: Både tradition, gaver, tro og fællesskab. Færre af de unge danskere vælger at få en kirkelig konfirmation, og flere går over i en anden form for konfirmation.
Det skriver Esbjerg Netavis, der refererer til stigende tal af konfirmander fra foreningen Humanistisk Konfirmation.
Humanistisk konfirmation |
– Under forberedelsen til en humanistisk konfirmation, undervises konfirmanderne i emner som livssyn, etik, menneskerettigheder, identitet og kritisk tænkning. – En ceremoniel konfirmation der markerer overgangen fra barndom til ungdom med afsæt i humanistiske værdier. – Den humanistiske konfirmation er hverken et religiøst eller religionskritiks tilbud. Kilde: humanistisksamfund.dk |
Unge, esbjergensiske konfirmander tror på Gud
Det gælder også i Esbjerg Kommune, hvor der fra kirkernes side er fokus på, hvad der får de unge esbjergensere til at gå til alters og modtage konfirmationen. Det skriver sognepræst Christian Bogh, der har sit virke i Vor Frelsers Kirke, i en skriftlig kommentar til Fyrtårnet.
’’Jeg kan fortælle, at jeg hvert år spørger mine konfirmander, hvem de er, hvad de går op i og selvfølgelig, hvorfor de har valgt at blive konfirmeret,’’ skriver Christian Bogh og fortæller, at de unge konfirmanders valg ikke har betydning, men blot interesse for ham som præst.
’’Det er klart, at jeg er interesseret i at høre, hvorfor de har valgt at blive konfirmeret. Mine konfirmander giver deres svar skriftligt i en konvolut. Det har ingen konsekvenser, hvad de svarer, og det får de også at vide. Ligeså er svarene personlige, det er ikke ”multi-choice’’, skriver han og afrunder:
’’Svarene er ikke givet på forhånd, så de krydser ikke af nogen steder. Så en konfirmand kan sagtens svare, at de har valgt at blive konfirmeret pga. gaverne og pga. traditionen for eksempel.’’
Overblik: Det svarede sognepræst Christian Boghs konfirmander i konvolutterne
Grunden til konfirmationen | Antallet af konfirmander |
Troen på Gud | 13 |
Traditionen i at blive konfirmeret | 10 |
For at bekræfte dåben | 2 |
Konfirmationen er en milepæl i børnelivet | 2 |
For gaverne | 2 |
For at få et tættere forhold til Gud | 1 |