Author: 57926

Søndag den 22. juni får Esbjerg sit helt eget kæphestestævne. Initiativtagerne er tre lokale piger, der ønsker at skabe en dag med fokus på hygge og sjov.

Af William Romvig

Om lige godt halvanden måned løber et kæphestestævne af stablen i Esbjerg. Tre unge piger på 11 år har selv taget initiativ til begivenheden. De entreprenante piger rider selv mest på levende heste, men har for nyligt sadlet om. Kæphestestævnet er en konkurrence, og fokusset kommer til at være på disciplinen spring, som man kender fra ridesport. Pengene de kommer til at tjene på stævnet, skal gå til vedligeholdelse af stalden og nyt rideudstyr til pigerne.

Dommerne til stævnet bliver de tre initiativtagere selv, der skal tage fart, vellykkede spring og springhøjde i betragtning, når de skal finde frem til vinderen af stævnet. Præmien til første-, anden-, og tredjepladsen bliver slik og kager, men en sejr til stævnet er ikke nødvendigvis det vigtigste. ”Der er diplomer til alle, og man behøver ikke kun at komme for at vinde. Det handler om at have det sjovt,” siger 11-årige Lilje.

Står selv for forberedelserne
Forud for stævnet, er der flere ting, som de unge arrangører skal have styr på. De vil gerne have sodavand, slik og kage, som de kan sælge, og det håber de kommer fra lokale virksomheder som Tarp Bageri og Bilka. Men kæphestestævnets fysiske rammer, skal også have en tur. ”Inden stævnet der skal vi have en arbejdsdag. Omme ved ridebanen skal der sættes nogle bjælker op, og vi skal fjerne det græs der går ind over fliserne, så de bliver lige,” fortæller 11-årige Carla.

De tre arrangører af stævnet, Lilje, Johanne og Carla, har alle nogle års erfaring med ridning. De store dyr skræmmer dem ikke, på trods af, at de er større end dem. På det sidste, er de også begyndt at interesse sig for kæpheste, dog ikke med sejre til stævner som mål. ”Vi springer ikke rigtig kæphest, vi har dem bare, fordi vi synes, at det er hyggeligt,” fortæller den 11-årige medarrangør Johanne.

En kæphest består af en stang, hvor der sidder et plysset hestehoved. Flere laver deres egne kæpheste, men man kan også købe dem på internettet.

Kæphestepotentiale hos rideklubber
Det er ikke kun hos pigerne selv, at interessen for kæpheste er stor. Daglig leder hos Guldager Rideklub, Hans Grønbjerg, har siden VM i ridesport for to år siden, oplevet en stor efterspørgsel for kæphestesport. “Interessen for rideklubben kom, da der i 2022 var VM på hjemmebane i Herning. Her introducerede man kæphest, hvilket har gjort, at man nu kan dyrke kæphest i vores rideklub. Der har været et marked for de børn, der synes, at det er sjovt,” siger Hans Grønbjerg. 

Guldager Rideklub, der normalt beskæftiger sig med levende heste, har siden VM arrangeret kæphestetræningshold og faciliteret kæphestestævner. For Guldager Rideklub er et af målene, at nogle af børnene måske får interesse for ridesport. Men der er også andre ting, de får ud af kæphesteridning. “De får samvær og en masse motion. Det er glade børn, der løber rundt på kæpheste, de selv har lavet. De springer over spring og lærer, hvordan man går en bane. Det kan de også bruge, hvis senere vil prøve at ride konkurrence,” fortæller Hans Grønbjerg. 

Den 73-årige pensionist Peter Juhl Petersen er en del af en gruppe, der har samlet donationer ind til ukrainske flygtninge i Esbjerg. Nu bliver der også sendt lastbiler til Ukraine med rullestole, hospitalssenge og medicin.

Peter Juhl Petersen modtager mange donationer, der alle går til ukrainere. Foto: William Romvig

Af William Romvig

 En gruppe lokale ildsjæle fra Esbjerg er begyndt at sende donationer til Ukraine. Hidtil har fokus været på de ukrainske flygtninge, der befinder sig i byen, men nu er indsatsen blevet udvidet. Lastbiler kører fra Ukraine til Esbjerg og bliver fyldt op med de donationer, som bl.a. Peter Juhl Petersen har været med til at indsamle. Når de fyldte lastbiler vender retur til Ukraine, bliver det hele fordelt af de samarbejdspartnere, som Peter har i Ukraine.  

En stor del af indholdet fra lastbilerne ender hos soldaterne ved fronten. Tv-skærme kan bruges som monitorer til overvågning, medicin skal hjælpe de syge, og til de alvorligt sårede er der rullestole og hospitalssenge. Lastbilerne koster mellem 15.000 og 20.000 kr., og de penge står de frivillige selv for at samle ind. Derfor er det ikke en hverdagsbegivenhed, at der bliver sendt en fyldt lastbil afsted. 

Lastbilerne fra Esbjerg indeholder typisk en masse forskellige ting. Til de civile, der modtager donationerne, er der alt fra tøj, bestik, køkkenredskaber og husholdningsprodukter. Sårede soldater, der har kæmpet i skyttegravene, har brug for andre donationer end de civile.

“Der er mest brug for ting til dem, der mangler et ben, og vi har også skaffet mange almindelige rullestole. Det er det, vi prioriterer mest, det er dem ved fronten, der lider, og det er dem, der skal have først. Det er dem, der har mest brug for det,” fortæller Peter Juhl Petersen.

Støtte fra esbjergenserne

Peter Juhl Petersen har siden starten af krigen været med til at indsamle donationer til de ukrainske flygtninge, der bor i Esbjerg. På trods af en kortvarig skepsis har beboerne i kommunen været gode til at støtte op om indsamlingen til ukrainerne i byen.

“Lige i begyndelsen var folk sådan lidt, årh, skal vi nu også donere til det, men der er jo en gennemgående sympati for ukrainerne. Så det er sådan set noget, de gerne vil det her, og det kan jeg også mærke, for jeg kører hele tiden og henter jo.” 

Det er ikke første gang, at Peter Juhl Petersen har beskæftiget sig med flygtninge. Han har i mange år arbejdet med flygtninge på asylcentret i Hviding, men efter de første ukrainerne kom til Esbjerg for tre år siden, har hans fokus været på dem. Flere af ukrainerne ankom nærmest tomhændede, så derfor indsamlede han selv flere af de ting, som de havde brug for.

“Det var basale dagligdagsting, de stod og manglede. Det var knive og gafler, gryder og potter.”  

Peter Juhl Petersen er en af de ildsjæle, der sender ting til Ukraine. Foto: William Romvig

Personlig hjælp

Flere af de ukrainere, som Peter Juhl Petersen har mødt i Esbjerg, kommer med voldsomme ting i bagagen. Nogle af dem han møder, kommer han tættere på end andre, og de kan ofte berette om dramatiske historier. “Der har jeg prøvet at grave i deres historier, og det er slemme sager. Jeg kan også se de ting, de lægger på Facebook. Det er deres mænd, der ligger dernede i skyttegrave et eller andet sted.” 

Det er ikke kun med de mange indsamlinger, at Peter Juhl Petersen hjælper ukrainske flygtninge i Esbjerg. En ukrainsk kvinde oplevede, at de penge hun skulle bruge til at betale indskud til sin lejlighed, pludselig var forsvundet fra hendes konto. Det var for meget for Peter Juhl Petersen, der trådte til og hjalp kvinden.

“Så lagde jeg alle pengene til indskuddet ud, og så kæmpede jeg med den bank. Jeg havde aldrig hørt om den før, så jeg tænkte farvel penge. Men hun fik sgu pengene, og så fik jeg dem retur. Det er nu ikke hverdag det her. Men jeg har sgu tillid til dem,” siger Peter Juhl Petersen.

En flok ildsjæle

Peter Juhl Petersen og de andre, der står for indsamlingerne, er allesammen frivillige. Det betyder, at den benzin der bliver brugt og de lastbiler der skal fragtes til og fra Ukraine, selv er noget de skal finde pengene til.

“Jeg får jo ikke tilskud nogle steder fra. Alt er jo på egen regning kan man sige. At få en lastbil herop til 15-20.000 sker også ved, at vi selv spæder til. Vi er nok en flok ildsjæle kan man sige.”