Tre skoler i Esbjerg Kommune er for nyligt kommet på kortet over deltagere i PwC’s projekt Ung Privatøkonomi. De unge ved nu en masse om budget, statistik, procentregning, opsparing, lån og personligt lederskab – men ved de mere end den gængse esbjergenser? Det har Fyrtårnet undersøgt.
Af Laura Kruse Hansen
Er kviklån en god ide? Hvad er fogedretten? Hvad er en forskudsopgørelse?
14-årige ottende klasser er i de seneste to uger blevet klædt på til at undgå RKI – altså det danske register over dårlige betalere. Det sker på et initiativ af revisionsfirmaet PwC, der har sat sig for at undervise unge i privatøkonomi.
Omkring 35.000 unge i alderen 18-30 år er i januar 2025 registreret med mindst én anmærkning i RKI. Det viser nye tal, der faktisk er de laveste i 10 år. Unge klarer sig godt, men der er grund til vedligeholdelse af denne evne, mener PwC, der gennem projekt Ung Privatøkonomi ønsker at give unge en bedre forståelse for økonomi og gældsproblemer.
Søndag den 22. juni får Esbjerg sit helt eget kæphestestævne. Initiativtagerne er tre lokale piger, der ønsker at skabe en dag med fokus på hygge og sjov.
De tre 11-årige piger Johanne Damkjær Kliver Bork, Lilje Piihl Lerdrup og Carla Athen Weiss Nikolau, med deres kæpheste Brilliant, Ósk og Crystal. Foto: William Romvig
Af William Romvig
Om lige godt halvanden måned løber et kæphestestævne af stablen i Esbjerg. Tre unge piger på 11 år har selv taget initiativ til begivenheden. De entreprenante piger rider selv mest på levende heste, men har for nyligt sadlet om. Kæphestestævnet er en konkurrence, og fokusset kommer til at være på disciplinen spring, som man kender fra ridesport. Pengene de kommer til at tjene på stævnet, skal gå til vedligeholdelse af stalden og nyt rideudstyr til pigerne.
Dommerne til stævnet bliver de tre initiativtagere selv, der skal tage fart, vellykkede spring og springhøjde i betragtning, når de skal finde frem til vinderen af stævnet. Præmien til første-, anden-, og tredjepladsen bliver slik og kager, men en sejr til stævnet er ikke nødvendigvis det vigtigste. ”Der er diplomer til alle, og man behøver ikke kun at komme for at vinde. Det handler om at have det sjovt,” siger 11-årige Lilje.
Fuld galop på marken. Foto: William Romvig
Står selv for forberedelserne Forud for stævnet, er der flere ting, som de unge arrangører skal have styr på. De vil gerne have sodavand, slik og kage, som de kan sælge, og det håber de kommer fra lokale virksomheder som Tarp Bageri og Bilka. Men kæphestestævnets fysiske rammer, skal også have en tur. ”Inden stævnet der skal vi have en arbejdsdag. Omme ved ridebanen skal der sættes nogle bjælker op, og vi skal fjerne det græs der går ind over fliserne, så de bliver lige,” fortæller 11-årige Carla.
De tre arrangører af stævnet, Lilje, Johanne og Carla, har alle nogle års erfaring med ridning. De store dyr skræmmer dem ikke, på trods af, at de er større end dem. På det sidste, er de også begyndt at interesse sig for kæpheste, dog ikke med sejre til stævner som mål. ”Vi springer ikke rigtig kæphest, vi har dem bare, fordi vi synes, at det er hyggeligt,” fortæller den 11-årige medarrangør Johanne.
En kæphest består af en stang, hvor der sidder et plysset hestehoved. Flere laver deres egne kæpheste, men man kan også købe dem på internettet.
Spring er den vigtigste disciplin ved kæphestestævnet. Foto: William Romvig
Kæphestepotentiale hos rideklubber Det er ikke kun hos pigerne selv, at interessen for kæpheste er stor. Daglig leder hos Guldager Rideklub, Hans Grønbjerg, har siden VM i ridesport for to år siden, oplevet en stor efterspørgsel for kæphestesport. “Interessen for rideklubben kom, da der i 2022 var VM på hjemmebane i Herning. Her introducerede man kæphest, hvilket har gjort, at man nu kan dyrke kæphest i vores rideklub. Der har været et marked for de børn, der synes, at det er sjovt,” siger Hans Grønbjerg.
Guldager Rideklub, der normalt beskæftiger sig med levende heste, har siden VM arrangeret kæphestetræningshold og faciliteret kæphestestævner. For Guldager Rideklub er et af målene, at nogle af børnene måske får interesse for ridesport. Men der er også andre ting, de får ud af kæphesteridning. “De får samvær og en masse motion. Det er glade børn, der løber rundt på kæpheste, de selv har lavet. De springer over spring og lærer, hvordan man går en bane. Det kan de også bruge, hvis senere vil prøve at ride konkurrence,” fortæller Hans Grønbjerg.
I dag stod 130 børn spændt i kø for at få hængt deres maleri op. På muren dannede der sig lige så stille et mosaik, der skal udstilles som et fællesværk. Billedkunstens Dag afholdes hvert år i marts, men i år har foreningen Danmarks Billedkunstlærere og Esbjerg Kunstmuseum inviteret til en udskudt Billedkunstens Dag, for første gang i samarbejde med kunstner Peter Birk. Børnene startede dagen på Peter Birks street art udstilling på Esbjerg Kunstmuseum, hvorefter de selv fik lov til at prøve kræfter med kunst inspireret af værkerne.
I weekenden spillede Rasmus Chris Kostow-Hansen sig til en bronzemedalje i Denmark Masters i hjembyen Esbjerg. Det spirende talent, der har præsteret over alles forventninger, er ikke den eneste, der er blevet vild med dart. De unge søger mod dartskiverne, og Dansk Dart Union oplever for tiden medlemstilgang i aldersgruppen 13-24 år ifølge Danmarks Idrætsforbund.
Konfirmationssæsonen er over os, og med det stiller flere tusinde af unge danskere sig selv spørgsmålet: Tror jeg egentlig på Gud? Det gælder også i Esbjerg Kommune, hvor sognepræst Christian Bogh deler sin erfaring med dette års konfirmander.
Foto: Vor Frelsers Kirke Esbjerg
Af Johan Knudsen Moestrup
Juleaften, Advent, Kristi Himmelfart, Pinse og Påske. Kristne kender alle til højtiderne, hvor de for en stund kan lægge hverdagens aktiviteter i baggrunden og bruge tid med familie og venner. For nogle har de kristne højtider en større betydning, mens de for andre blot står som feriedage i kalenderen. Og netop konfirmationssæsonen er nu over os.
Her kan landets syvende, og få ottende, klasses elever bekræfte dåben, og dermed deres tro på Gud, ligesom nogle også vælger at modtage dåben for at kunne blive konfirmeret. Konfirmationsspørgsmålet kan ses i mange aspekter: Både tradition, gaver, tro og fællesskab. Færre af de unge danskere vælger at få en kirkelig konfirmation, og flere går over i en anden form for konfirmation.
Det skriver Esbjerg Netavis, der refererer til stigende tal af konfirmander fra foreningen Humanistisk Konfirmation.
Humanistisk konfirmation
– Under forberedelsen til en humanistisk konfirmation, undervises konfirmanderne i emner som livssyn, etik, menneskerettigheder, identitet og kritisk tænkning. – En ceremoniel konfirmation der markerer overgangen fra barndom til ungdom med afsæt i humanistiske værdier. – Den humanistiske konfirmation er hverken et religiøst eller religionskritiks tilbud. Kilde: humanistisksamfund.dk
Unge, esbjergensiske konfirmander tror på Gud Det gælder også i Esbjerg Kommune, hvor der fra kirkernes side er fokus på, hvad der får de unge esbjergensere til at gå til alters og modtage konfirmationen. Det skriver sognepræst Christian Bogh, der har sit virke i Vor Frelsers Kirke, i en skriftlig kommentar til Fyrtårnet.
’’Jeg kan fortælle, at jeg hvert år spørger mine konfirmander, hvem de er, hvad de går op i og selvfølgelig, hvorfor de har valgt at blive konfirmeret,’’ skriver Christian Bogh og fortæller, at de unge konfirmanders valg ikke har betydning, men blot interesse for ham som præst.
’’Det er klart, at jeg er interesseret i at høre, hvorfor de har valgt at blive konfirmeret. Mine konfirmander giver deres svar skriftligt i en konvolut. Det har ingen konsekvenser, hvad de svarer, og det får de også at vide. Ligeså er svarene personlige, det er ikke ”multi-choice’’, skriver han og afrunder:
’’Svarene er ikke givet på forhånd, så de krydser ikke af nogen steder. Så en konfirmand kan sagtens svare, at de har valgt at blive konfirmeret pga. gaverne og pga. traditionen for eksempel.’’
Overblik: Det svarede sognepræst Christian Boghs konfirmander i konvolutterne
Dartspilleren Luke “The Nuke” Littler har skabt stor interesse blandt unge mennesker efter hans utallige, vanvittige præstationer på det højeste niveau. 18-årig Frederik Harbøll er hoppet med på bølgen, og i dag spiller han på det danske U25 dartlandshold. Træner Jeppe Wille fra Esbjerg Dart Klub er fortrøstningsfuld for fremtiden indenfor dart.
