Category: Uncategorized

Det er sandsynligvis gået din næse forbi, at brevduesporten overhovedet eksisterer. Måske du har kendskab til brevduen og har hørt, at den før i tiden blev anvendt som budbringer. Brevduesportens sæsonstart har været længe ventet for Familien Rasmussen i Esbjerg.

Af Maiken Christensen

Indenfor brevduesporten skal det gå rigtig stærkt, hvis din brevdue skal være den hurtigste. Det kræver flere dages træning om ugen og megen energi, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at vinde.

Esbjerg er vilde med brevduesporten

En af dem, som har ventet i spænding på brevduesportens sæsonstart, er Martin Erik Rasmussen på 36 år fra Esbjerg. Han har sammen med sin far, Erik Rasmussen på 78 år, omkring 100 brevduer, som er fordelt på sin og farens adresse.

Efter flere måneders træning af egne duer, kunne han i søndags endelig sende dem afsted på årets første kapflyvning. Martin beskriver dagen som et ”adrenalin-kick uden lige”, da han og faren sad fulde af forventning og ventede på, deres duer skulle finde hjem fra en 120 kilometers lang rejse fra Husum i Tyskland. Der skulle ikke gå mere end 1 time og 44 minutter, før de havde fundet vejen hjem.

På trods af hverken bil eller tog ville kunne hamle op med duernes hastighed, var det ikke nok til en guldmedalje.

Det er fedt at vinde den store pengepræmie, men for de to esbjergensere er det langt fra kun pengene, der driver værket. Det er passionen og det fællesskab sporten giver, som får det hele til at gå op i en højere enhed.

Brevduens udvikling

Duens job som budbringer er imidlertid blevet udskiftet med flyvning som en sport. Ifølge tal fra De Danske Brevdueforeninger i 2023, er der omkring 120 lokalforeninger indenfor brevduesport i Danmark. De danske brevdueforeninger er hvert år tovholdere for en række kapflyvninger fra maj til august, hvor brevduer i hele landet dyster om at komme hurtigst fra A til B.

Hvordan ved duerne, hvor de skal hen? Ifølge videnskab dk, er der ikke noget endegyldigt svar på, hvordan fuglene finder vejen hjem og teorierne er mange. En mulig teori er at nogle fugle, herunder brevduen, kan lugte og sanse sig frem til sin destination. Den bruger synssansen til at finde vej, ved at genkende steder i nærheden af det sted, hvor den er vokset op. Ved længere distancer peger forskere på, at duerne kan navigere og finde vej ved hjælp af stjernes placering og solen. Det siges også, at fuglene finder vej ved hjælp af jordens magnetfelt, da de besidder et magnetisk stof, som gør dem særligt følsomme overfor ændringer i magnetfeltet.

Døende sport

Brevduesporten er en faldende tendens, hvilket ærgrer de to esbjergensere. Erik Rasmussen, som i dag er 78, fortæller hvordan de var flere hundrede medlemmer af brevduesporten i Esbjerg, dengang han begyndte at dyrke sporten.

I dag er de knap 27 medlemmer i foreningen, hvoraf det yngste medlem er Martins niece på 14 år. Erik Rasmussen er vokset med duer i hjemmet og har haft brevduer siden han var ung, hvorfor Martin er flasket op med brevduesporten.

De håber på, at man i fremtiden vil bringe mere fokus på brevduesporten, så flere kan få øjnene op for denne unikke hobby.

Af Mads Hjorth Findsen

Omringet af pløjemarker findes den lille grønne plet ved navn Gørding. Her har den lokale vildmarkslærer, Christian Lykou, fundet en måde at danne vaner for de lokale skoleelever, som bidrager til den danske biodiversitet.

Patienter efterspørger bedre behandling af hjernerystelser i Danmark. Nyt forskningsprojekt i Esbjerg er et skridt på vejen mod en bredere behandlingsform, der sætter tidligt ind. Det giver håb for blandt andre Julie, der har haft omfattende senfølger tæt inde på livet.

Foto af Naja Hansen

Af Naja Hansen

Lige nu er Esbjerg- og Grindsted Sygehus i gang med at forske i, hvordan man bedre kan behandle hovedpine efter hjernerystelse. Forskningsprojektet havde debut i efteråret sidste år, og de er nu i fuld gang med 2. delstudie.

Ph.d.-studerende og projektansvarlig Sasha Revelius Gaj Baatz fortæller, at forskningsprojektet blev sat i gang på baggrund af de mange patienter på Hovedpineklinikken, der lider af hovedpine som senfølge af deres hjernerystelse.

“Hvis vi kan få sat behandling i gang tidligere i forløbet, inden de kommer til Hovedpineklinikken, så kan vi måske undgå, at der er så mange, der får kroniske senfølger”, siger Sasha Baatz.

I projektet er der fokus på fysiske aktiviteter som styrkeøvelser og gåture. Fysioterapeuten sørger for, at øvelserne bliver tilpasset til deltagernes individuelle behov ud fra symptomer. Studiet har fokus på en kombination af kvalitativt og kvantitativt data. 

Fanget i mørk lejlighed i en måned

Ud af cirka 25.000 mennesker med hjernerystelse i Danmark, er der op mod 7.000, der hvert år lider af senfølger.  

En af dem der lider af senfølger efter sin hjernerystelse, og har haft hovedpine stort set hver eneste dag siden, er 29-årige Julie Celina Linnebjerg fra Fanø. Hun pådrog sig hjernerystelsen i 2022.

“Lægesekretæren sagde, at det lød som en hjernerystelse, og jeg skulle bare lægge mig ind i soveværelset og rulle gardinerne ned og så lige tage den med ro her i et par uger”.

Hun fik hverken her, eller senere i forløbet, noget at vide om fysisk aktivitet. Julie fik det heller ikke bedre, tværtimod gik det ned af bakke. Hun kunne ikke andet end at ligge i sin lejlighed i mørke. Efter en måned fik hun kæmpet sig op til lægen, hvor hun fik en lap papir med nogle muligheder, hun kunne prøve.

Julie prøvede blandt andet at komme med i et andet forskningsprojekt i Aarhus, men de mente ikke, at det havde været alvorligt nok, og ville ikke kalde det en hjernerystelse på trods af symptomerne.

“Jeg tror ikke der er en ordentlig definition på, hvad hjernerystelse er. Det er i hvert fald det, jeg har erfaret,” fortæller Julie. Projektansvarlig Sasha Baatz peger også på, at disse manglende anerkendelser er et af problemerne i det danske system, og det er noget, de arbejder hårdt på i deres hjernerystelseskommission.   

Behandlingen halter i Danmark, og mange tager i stedet til USA                                                       

Da Julie efter fysioterapi have fået det godt nok til at kunne undersøge på computeren selv, fandt hun frem til osteopati i Esbjerg. Det har hjulpet hende gradvist.

Før Julie fandt frem til osteopaten, havde hun også overvejet behandling i USA, på baggrund af en andens gode erfaringer med det. Dog kunne hun ikke få penge fra forsikringen, da de mente, at lægen havde vurderet, at hjernerystelsen ikke var alvorlig nok, og at der var gået for lang tid. 

Julie er ikke den eneste, der har overvejet at tage til USA for behandling. Siden Dansk Center for Hjernerystelser for et år siden kom med en rapport, der viste udfordringerne i det danske system, og DR, der kunne fortælle om de mange danskere, der selv er taget til USA, er der kommet mere opmærksomhed på, hvor behandlingen halter i Danmark.

I starten af året skulle en rapport fra Sundhedsstyrelsen have ligget klar. Rapporten skulle have givet indblik i behandling og indsatsen i Danmark. DR skriver i en artikel, at de har prøvet at kontakte Sundhedsstyrelsen for at få svar på, hvorfor rapporten er forsinket, men det var ikke muligt at få en kommentar. 

Inspiration og tværfaglighed 

Sasha Baatz mener, at man generelt er enige på mange områder omkring behandling, men at de i USA klør mere på med træning, og at det stadig er mere en balancegang i Danmark.

Den 30. april blev der afholdt hjernerystelseskonference i Aarhus, hvor hovedtaleren var Dr. Michael Collins fra USA. Sasha Baatz fortæller, at man er meget inspireret af deres tilgang og metoder, men at de selvfølgelig også har nogle andre muligheder, fordi det er privatiseret.

“Det, at der er 400 mennesker med til sådan en konference her, viser jo virkelig, at der sker noget på området”, siger Sasha Baatz.

Det, som mange i Danmark håber på, er blandt andet nogle regionale hjernerystelsescentre, hvor man kan samle viden og tværfaglighed, samt tilføje en hjernerystelsespakke med en samlet og personlig behandling.

“Det kunne jo være et drømmescenarie, hvis man har følger efter hjernerystelse, at man kan komme ind og se en hjernerystelseskoordinator og få tilrettelagt et forløb præcist til dig. Men sådan noget koster penge, og derfor tager det også bare lang tid. Men jeg synes, vi er meget længere nu, end vi var for bare et år siden,” fortæller Sasha Baatz. 

Hvad kommer forskningen til at betyde for behandling af hjernerystelser på Esbjerg Sygehus? 

Det ser heldigvis allerede positivt ud med forskningsprojektet. De, der var med i 1. del, har været rigtig glade for forløbet og flere har færre dage med hovedpine, sover bedre og føler sig generelt bedre rustet til selv at håndtere deres symptomer, fortæller Sasha Baatz.

Drømmemålet for forskningsprojektet er, at der på baggrund af forhåbentligt positive resultater, kan blive oprettet et forløb i hovedpineklinikken, hvor patienter kan blive henvist direkte af egen læge.

“Så tidligt som overhovedet muligt skal man jo også have de rette råd og vejledning. Det er også noget af det jeg tror, der kommer mere fokus på, når den her hjernerystelsesplan kommer ud, så det bliver mere generelt i hele regionen”.

I politiets opgørelse over antal narkotikabeslaglæggelser i 2024 stikker Syd- og Sønderjyllands statistik over beslaglæggelser af netop amfetamin tydeligt ud blandt resten af landets regioner. Syd- og Sønderjyllands politi har både rekorden for antal af beslaglæggelser pr. indbygger samt mængden pr. beslaglæggelse, når det kommer til amfetamin.

Af Jens Steen

Alt åndede fred og ro på Sverigesgade natten til den 12 marts. Men i løbet af få sekunder forvandlede den rolige gade i det centrale Esbjerg sig til en hektisk politiaktion. Det fortæller en nabo til den anholdte. Politiets opgave var at ransage en 58-årigs ejendom. En ransagning, der hurtigt bar frugt. Klokken 02.10 blev manden anholdt for at være i besiddelse af 740 g amfetamin, som lå gemt i en malerspand i hans kælder. Foruden amfetaminen beslaglagde politiet også 241 forskellige beroligende piller, der også lå gemt i ejendommen.

Beslaglæggelsen er ikke et enkeltstående tilfælde. Esbjergenserne har nemlig en større forkærlighed for amfetamin end resten af landet. En forkærlighed, der tydeligt fremgår i antallet af amfetaminbeslaglæggelser i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

En vellidt og venlig nabo

En nabo, ved navn Pernille, der har boet på gaden længe, beskriver den anholdte som en venlig ældre mand, der ifølge hende ”altid har været sød mod mig”. Hun fortæller desuden, at manden har boet på adressen længe, og at han er kendt som en vellidt og venlig nabo. Ifølge naboen, var kvarteret chokeret over, at så omfattende kriminalitet kunne finde sted i nabohuset, uden nogen har fattet mistanke.

Sverigesgade i Esbjerg. Foto. Jens Steen

Særligt udbredt i Esbjerg

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport “Narkotika på gadeplan 2020” er amfetamin mere udbredt i Esbjerg end i resten af landets større byer. I 2011 bestod 58 % af de analyserede narkotikaprøver i Esbjerg af amfetamin, hvilket var den klart højeste procentdel blandt undersøgte byer. En tendens Esbjergs Politi kan genkende i deres mange fangstrige amfetaminbeslaglæggelser.

Den 58-årige har endnu ikke modtaget sin dom, og han nægter sig fortsat skyldig. I følge ham tilhører amfetaminen hans tidligere samlever. Politiet mistænker, at der har været tale om videresalg, der ifølge politiet var motiveret af den 58-åriges eget misbrug. En mistanke, der blev forstærket, da de under ransagningen fandt regnskaber, der vidner om narkosalg.  

Narkokriminalitet af denne kaliber straffes hårdt. Det måtte en anden esbjergenser sande tilbage i februar, da han ligeledes blev anholdt og dømt i forbindelse med en større beslaglæggelse. Han modtog en straksdom på to år og ni måneder.

Hvad den 58-åriges sag ender med, må tiden vise.

I søndags startede en ny sæson i brevdueflyvning i hele landet. I Esbjerg er 36-årige Martin Rasmussen en af dem, der dyrker sporten, som har svært ved at tiltrække nye medlemmer.

Af Viktor Terney

Et nyt lovforslag fra Fiskerikommissionen vil gøre fuldt dokumenteret fiskeri lovpligtigt for alle erhvervsfiskere. Fiskerne på Esbjerg Havn mener dog, at det vil være en privatlivskrænkelse.

Af Alberte Riparbelli

Fiskerne Lars Sørensen og Jaki Violettuson tuller rundt i solen på havnen i Esbjerg, hvor de pudser, lapper og klargør bådene til næste tur i søen.

”Vi lever på havet halvdelen af året, det er vores andet hjem. Derfor vil det være som at installere kameraer i private hjem. Selvfølgelig skal al dokumentation være i orden, for der skal selvfølgelig ikke foregå snyd, så ville vi jo i sidste ende skyde os selv i foden,” fortæller Jaki Violettuson.

Forslaget fra Fiskerikommissionen lyder på at gøre det lovpligtigt for alle erhvervsfiskere at installere GPS, kamera og sensorer på bådene, og netop kameraerne fiskerne er imod. De mener, at den form for overvågning er yderst ubehagelig. 

Anonymisering kan lade sig gøre
Professor i marinøkologi ved Aarhus Universitet og medlem af Fiskerikommissionen, Peter Grønkjær, anerkender fiskernes bekymringer, men påpeger at kameraerne vil blive installeret således, at det er selve handlingen af, at fiskenettene hives i land, der filmes. Det vil højest være fiskernes arbejdende hænder, der filmes, og man undgår at filme ansigter. 

”Formålet med kameraovervågningen er, at man in real time kan se, hvad der bliver fanget og dermed kan dokumentere bifangst helt præcist. Kameraerne vil også vise, hvor og hvornår man har fisket, og hvilket grej der er brugt. Det er påvirkningen på økosystemet vi vil til livs,” fortæller Peter Grønkjær. 

Uønsket fangst
Bifangst er fisk og andre havdyr, der utilsigtet fanges, når man fisker efter en bestemt art. Den uønskede fangst ender som regel på bådens dæk, hvor dyrene dør og bliver smidt tilbage ud i havet. Dette er især problematisk ved bifangst af truede arter, da det bidrager til ubalance i fiskebestande, hvilket truer økosystemerne i havet. 

Fuldt dokumenteret fiskeri betyder, at alle erhvervsfiksere, uanset bådens størrelse, har installeret GPS, kameraer og sensorer på bådene. Fra 2028 træder et EU-direktiv i kraft, som gør det lovpligtigt for alle erhvervsfiskere, der sejler med fartøjer på over 18 meter at have kameraer ombord. 

Teknologien kan afhjælpe fysisk overvågning
”Vi bliver i forvejen overvåget i hoved og røv. Jeg har tit biologer med ud at sejle. Jeg bliver overvåget, hver gang jeg skal tanke, og det skal jeg mindst en gang om ugen. Jeg sender log ved hver fangst,” fortæller fisker Lars Sørensen.

På nuværende tidspunkt er det op til den enkelte fisker at dokumentere mængden af bifangst ved at indskrive det i en logbog og indsende det til Fiskeristyrelsen. Netop disse processer vil blive sparet væk ved at installere fuldt dokumenteret fiskeri.