Category: Uncategorized

Den 73-årige pensionist Peter Juhl Petersen er en del af en gruppe, der har samlet donationer ind til ukrainske flygtninge i Esbjerg. Nu bliver der også sendt lastbiler til Ukraine med rullestole, hospitalssenge og medicin.

Peter Juhl Petersen modtager mange donationer, der alle går til ukrainere. Foto: William Romvig

Af William Romvig

 En gruppe lokale ildsjæle fra Esbjerg er begyndt at sende donationer til Ukraine. Hidtil har fokus været på de ukrainske flygtninge, der befinder sig i byen, men nu er indsatsen blevet udvidet. Lastbiler kører fra Ukraine til Esbjerg og bliver fyldt op med de donationer, som bl.a. Peter Juhl Petersen har været med til at indsamle. Når de fyldte lastbiler vender retur til Ukraine, bliver det hele fordelt af de samarbejdspartnere, som Peter har i Ukraine.  

En stor del af indholdet fra lastbilerne ender hos soldaterne ved fronten. Tv-skærme kan bruges som monitorer til overvågning, medicin skal hjælpe de syge, og til de alvorligt sårede er der rullestole og hospitalssenge. Lastbilerne koster mellem 15.000 og 20.000 kr., og de penge står de frivillige selv for at samle ind. Derfor er det ikke en hverdagsbegivenhed, at der bliver sendt en fyldt lastbil afsted. 

Lastbilerne fra Esbjerg indeholder typisk en masse forskellige ting. Til de civile, der modtager donationerne, er der alt fra tøj, bestik, køkkenredskaber og husholdningsprodukter. Sårede soldater, der har kæmpet i skyttegravene, har brug for andre donationer end de civile.

“Der er mest brug for ting til dem, der mangler et ben, og vi har også skaffet mange almindelige rullestole. Det er det, vi prioriterer mest, det er dem ved fronten, der lider, og det er dem, der skal have først. Det er dem, der har mest brug for det,” fortæller Peter Juhl Petersen.

Støtte fra esbjergenserne

Peter Juhl Petersen har siden starten af krigen været med til at indsamle donationer til de ukrainske flygtninge, der bor i Esbjerg. På trods af en kortvarig skepsis har beboerne i kommunen været gode til at støtte op om indsamlingen til ukrainerne i byen.

“Lige i begyndelsen var folk sådan lidt, årh, skal vi nu også donere til det, men der er jo en gennemgående sympati for ukrainerne. Så det er sådan set noget, de gerne vil det her, og det kan jeg også mærke, for jeg kører hele tiden og henter jo.” 

Det er ikke første gang, at Peter Juhl Petersen har beskæftiget sig med flygtninge. Han har i mange år arbejdet med flygtninge på asylcentret i Hviding, men efter de første ukrainerne kom til Esbjerg for tre år siden, har hans fokus været på dem. Flere af ukrainerne ankom nærmest tomhændede, så derfor indsamlede han selv flere af de ting, som de havde brug for.

“Det var basale dagligdagsting, de stod og manglede. Det var knive og gafler, gryder og potter.”  

Peter Juhl Petersen er en af de ildsjæle, der sender ting til Ukraine. Foto: William Romvig

Personlig hjælp

Flere af de ukrainere, som Peter Juhl Petersen har mødt i Esbjerg, kommer med voldsomme ting i bagagen. Nogle af dem han møder, kommer han tættere på end andre, og de kan ofte berette om dramatiske historier. “Der har jeg prøvet at grave i deres historier, og det er slemme sager. Jeg kan også se de ting, de lægger på Facebook. Det er deres mænd, der ligger dernede i skyttegrave et eller andet sted.” 

Det er ikke kun med de mange indsamlinger, at Peter Juhl Petersen hjælper ukrainske flygtninge i Esbjerg. En ukrainsk kvinde oplevede, at de penge hun skulle bruge til at betale indskud til sin lejlighed, pludselig var forsvundet fra hendes konto. Det var for meget for Peter Juhl Petersen, der trådte til og hjalp kvinden.

“Så lagde jeg alle pengene til indskuddet ud, og så kæmpede jeg med den bank. Jeg havde aldrig hørt om den før, så jeg tænkte farvel penge. Men hun fik sgu pengene, og så fik jeg dem retur. Det er nu ikke hverdag det her. Men jeg har sgu tillid til dem,” siger Peter Juhl Petersen.

En flok ildsjæle

Peter Juhl Petersen og de andre, der står for indsamlingerne, er allesammen frivillige. Det betyder, at den benzin der bliver brugt og de lastbiler der skal fragtes til og fra Ukraine, selv er noget de skal finde pengene til.

“Jeg får jo ikke tilskud nogle steder fra. Alt er jo på egen regning kan man sige. At få en lastbil herop til 15-20.000 sker også ved, at vi selv spæder til. Vi er nok en flok ildsjæle kan man sige.”  

I krydset mellem Gammel Vardevej og Parkvej skal cykler holde klar for at kunne krydse over, ellers bliver der ikke grønt. Det kan medføre flere ulykker i krydset, hvor mange børn cykler i skole hver dag, frygter flere esbjergensere.

Esbjerg-sløseri eller drabelig trafikskik? Hvis du er 2-3 sekunder bagud i dette lyskryds, må du cykle over for rødt, hvis ikke du vil vente mange minutter på at kunne komme videre i morgentrafikken.

Med ny dispensation har Gørding Skole fået lov at have 30 elever i den kommende 6. klasse, selvom der ifølge folkeskoleloven maksimalt må være 28 elever i en klasse.

Af Simon Hove Lund

Når eleverne i 6. klasse møder ind efter sommerferien, har de ikke mistet nogen klassekammerater. Gørding Skole har nemlig fået dispensation til at beholde årgangen som én klasse. En beslutning som skoleleder Christina Hedegaard Hald og eleverne er glade for.

”Trivselsmålinger viser, at langt de fleste børn ser den store klasse som den bedste løsning,” udtaler skolelederen.

En klasse som skiller sig ud

Der har i det indeværende skoleår også været 30 elever i klassen. Det har dog ikke været noget, skolen skulle søge dispensation om, fordi skolerne i Esbjerg Kommune har været fritaget dele af folkeskoleloven som et led i et forsøg på at gøre folkeskolen mere fri. Der står nemlig i folkeskoleloven, at der i klassetrinene tredje til niende højest må være 28 elever i én klasse.

Landsgennemsnittet for samme årgang er 20 elever pr. klasse, og selvom den kommende 6. klasse ikke er den største årgang, får de den største klasse på Gørding Skole.

Det er en klasse, der altid har været stor, og skolen, ledelsen og forældrene er i fællesskab blevet enige om, at den store klasse er den bedste løsning. Der blev i overvejelserne lagt fokus på fællesskabet i klassen, og at den generelle trivsel var meget høj.

Når skolelederen Christina går en runde og siger godmorgen til børnene på skolen, oplever hun en velfungerende klasse. ”Jeg ser en klasse, der godt kan rumme at være så mange.” Hun tilføjer også, at det ikke er kutymen, at de søger dispensation bare fordi, der er 30 elever, men at de vil beholde klassen samlet, fordi fællesskabet er så godt. Hun gør det samtidigt meget klart, at det ikke er en spareøvelse, selvom en løsning med to klasser havde været dyrere.

Klasseloftet møder modstand af lærerforening

På trods af det gode sammenhold i klassen er det ikke en dans på roser. Christina italesætter selv et af problemerne: ”Børn i den alder er ikke altid stille, så det er vigtigt, at man er opmærksom på arbejdsro”. 

Der er nemlig ikke kun fordele ved at holde klassen samlet, mener Maja Gundermann Østergaard, der er formand hos Esbjerg Lærerforening, som allerede synes, at klasseloftet på 28 elever er for højt. Selvom skolen vil sætte to lærere på mange af timerne, mener hun stadig, at det kan være uhensigtsmæssigt.

”De få timer, hvor én lærer har 30 elever, er i mine øjne uhensigtsmæssigt”

Maja Gundermann er bevidst om, at en klasse godt kan blive for lille, men vurderer, at to klasser på 15 elever godt ville kunne lade sig gøre.

”Hvis man er én lærer til 15 elever, vil man nemmere kunne imødekomme børnenes individuelle behov,” siger hun.

Det store antal elever kan nemlig have en negativ effekt på undervisningsmiljøet, og man kan i mængden godt overse de børn, som har særlige behov og brug for individuelle hensyn. Dette er en problemstilling, som Christina Hedegaard Hald er bevidst om og noget, som de har særligt fokus på.

I weekenden afholdt Dansk Dart Union dartstævne af international kaliber i Esbjergs Granly Hockey Arena. Unionen oplevede høj interesse for arrangementet både i arenaen og på livestream.

Af Agnes Refstrup Richtendorff, 57852@dmjx.dk

Dunk, dunk, dunk.

Sådan lød det, da is og skøjter i weekenden blev byttet ud med dartskiver og spidse pile i Esbjergs Granly Hockey Arena.

Både danske og internationale spillere var strømmet mod havnebyen for at deltage i det store Denmark Open & Masters-stævne med livestream, kommentatorer, fadøl og massevis af medaljer og pokaler.

USA, England, Tyskland, Tyrkiet og mange flere nationer var repræsenteret, fordi lørdagens guldkategori, Denmark Open, gav mulighed for at vinde en direkte plads til verdensmesterskabet.

Sønderjysk medaljetriumf

En af dem, der ramte plet på skiven, var 39-årige Thomas Skriver Jensen fra Sønderjylland, som kastede sig til en bronzemedalje i Denmark Masters-kategorien.

”Det her er det absolut største resultat, jeg nogensinde har lavet,” fortæller han begejstret.

Den danske bronzemedaljevinder deltog begge dage, men nerverne og pilene arbejdede først sammen på andendagen. ”Lørdag kunne jeg ikke rigtig få det til at flyve, men søndag var det en anden snak. Der var jeg spændt men ikke nervøs,” forklarer Thomas Skriver Jensen.

Selvom den sønderjyske dartspiller har deltaget i flere konkurrencer før og sidste år var med til at vinde danmarksmesterskab for hold, så var stævnet i Esbjerg en stor konkurrenceoplevelse for ham.

”Det hele forløb gnidningsfrit, men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke har stået til så stor en konkurrence før, hvor vi skulle på scenen og spille, mens det blev streamet til YouTube,” fortæller han og tilføjer:

”Det er ligesom, man ser på fjernsynet!”.

Dart-dedikation

Op til stævnet har Thomas Skriver Jensen sørget for at holde armene i bevægelse.

For selvom det kan virke som en nem og festlig sport, så ligger der timevis af træning i en god præstation.

”Man er nødt til at passe sin skive. I april måned kastede jeg tæt på 25.000 pile,” siger Thomas Skriver Jensen.

Danmarks darthovedstad?

Dansk Dart Union afviklede arrangementet, der havde kategorier for paraatleter, kørestolsbrugere, kvinder, mænd og ungdomsspillere.

”Dart er en sport i udvikling, og det oplever de også ude i klubberne, derfor er det fedt, at Esbjerg kan tilbyde en stor arena til stævnet,” fortæller Nicolai Lolk, der har ansvar for sociale medier og grafisk content for Dansk Dart Union.

Udover at kunne bidrage med gode forhold i ishockeyarenaen er Esbjerg også et oplagt sted at afholde konkurrencen, forklarer Nicolai Lolk:

”Esbjerg er nok Danmarks uofficielle darthovedstad. Der er mange dartspillere og klubber i byen, og det er også her en sport i vækst.”

Kom tæt på

Weekendens succes håber Nicolai Lolk, at Dansk Dart Union kunne gentage igen til næste år, men han indrømmer også, at der skal reklameres mere for arrangementet.

”Der var mange, der fulgte med på livestreamen, og stævnet var også fint besøgt, men vi håber at kunne tiltrække endnu flere tilskuere fremover,” fortæller han.

Det tror han også kan lade sig gøre, både fordi interessen for dart er i vækst, men også på grund af tilskuervenligheden.

”Du kan vitterligt stå en meter bag spillerne og følge med. Og så kan alle være med. Det er foreningslivet, når det er allerbedst,” siger Nicolai Lolk entusiastisk.

Esbjerg fB fik i december sidste år et markant økonomisk løft på 12 millioner af Johan Hoffmann Fonden. Siden da er pengene blevet fordelt, og sportsdirektøren kalder donationen “en investering i fremtiden”.

EfB’s næste hjemmekamp er torsdag d. 15 maj mod Hvidore IF. Foto: Magnus Strøm Bach

Af Magnus Strøm Bach, dmjx@57908

Hoffmann-familien og Johan Hoffmann Fonden gav i december Esbjergs lokale fodboldklub en kæmpe julegave på 12 millioner kroner. Allan Agerholm, der er administrerende direktør i EfB Elite A/S, kalder donationen for en ”gamechanger”, der har løftet klubben.

”Det er ikke bare en hjælp, men en investering i fremtiden for EfB,” siger Allan Agerholm.

Støtten fra Hoffmann-familien vil gavne EfB på mange måder, heriblandt en ansættelse af tre nye nøglemedarbejdere. EfB er allerede godt i gang med processen. Ifølge Allan vil midlerne blive brugt strategisk og langsigtet. Organisationen bag EfB skal styrkes, og derfor skal tre nye nøglemedarbejdere ansættes. 

”Vi har for nyligt ansat en analytiker og en sportschef, der vil tiltræde pr. 1. juni 2025, som det ser ud lige nu. Den del af midlerne, som er afsat til det sportslige aspekt, er nærmest sat i spil nu,” fortæller sportsdirektøren.

Som udgangspunkt er det forholdsvist uhørt, at en 1. divisionsklub ansætter analytikere og etablerer en analyseafdeling i organisationen. 

”Det kommer til at løfte det sportsfaglige niveau rigtig meget. Det er usædvanligt, at en 1. divisionsklub etablerer en analyseafdeling. Nu er det heller ikke fordi, at vores bliver stor – vi har én medarbejder, men det er trods alt den første i EfB’s historie,” siger Agerholm.

En analytikers job i en fodboldklub er b.la. at finde de marginaler, der mangler i den sportslige præstation, samt være den, der danner grundlag for det scouting-arbejde, klubben skal lave, når de handler spillere ind. 

Million til akademiet
1 million kroner af donationen er øremærket EfB’s akademi. Akademiet, der har fostret profiler som Martin Braithwaite og Jakob Ankersen, skal nu løftes endnu mere. 

”Generelt er ambitionsniveauet i klubben blevet løftet, og det gør, at en ung spiller fra akademiet sagtens kan se sig selv fortsætte i klubben i stedet for at skifte til udlandet eller en anden dansk klub,” fortæller Allan. 

Hjælp til underskud i klubben
Derudover vil donationen fra Hoffmann-familien hjælpe EfB med manglende betaling af lån på knap 1 million kroner, der blev etableret under rekonstruktionen af fodboldklubben, og økonomisk støtte til EfB-moderklub med henblik på at sikre balance i amatørklubbens økonomi. 

”Resten af pengene, sammen med alle de andre donationer, er jo i virkeligheden med til at hjælpe noget af det underskud, vi har, for at EfB kan køre videre – i hvert fald frem til den dag, hvor vi enten får løftet de kommercielle indtægter nok til, der er balance i 1. division, eller at vi rykker op i Superligaen,” forklarer Allan. 

En tillidserklæring fra en lokal ildsjæl
Johan Hoffmann, der b.la. har tjent sin formue i dyrefoder-branchen, har tidligere støttet lokale initiativer, men hans donation til EfB er den største donation, klubben nogensinde har modtaget. Med denne donation har EfB ikke bare fået økonomisk støtte, men også et løfte om en mere ambitiøs fremtid, hvor klubben igen kan vise sig frem både sportsligt og organisatorisk.